Team Ooms Ridecenter har til huse i den lille landsby Pejrup, som ligger mellem Faaborg og Svendborg. Det er et lille hyggeligt sted med gode faciliteter, seriøs og kvalificeret undervisning og kort afstand til Riderute Sydfyn.

Rideskolen tilbyder undervisning, på velredne ponyer, til både nybegyndere og øvede ryttere. Elever på egen hest kan også ride med på hold. Er der særlige behov i forhold til undervisning, er det muligt at ride på hold eller måske alene, hvor der tages højde for dette.

Opstaldning af heste og ponyer. Der er flere muligheder at vælge imellem og med priser fra kr. 1,150,-.

Ridehal og udendørs ridebane kan benyttes af alle. Det er også muligt at leje hal og baner.

Enetimer gives til ryttere på egen hest, men ryttere på en af elevhestene kan også modtage enetimer.

Hest i ridning; Har du behov for at sende din hest i ridning, vil den blive passet godt og ridningen sker på hestens præmisser.

 


 

Flot resultat til Team Ooms rytter...

Kaja B. Johansen og Andy Wales har opnået en meget fin og velfortjent 2. placering ved D-mesterskabet i Distrikt 7.

Deres første mål var at nå finalen efter fire kvalifikationsstævner og det lykkedes. At det så også endte med en 2.placering var flot..

Kaja og Andy bor til dagligt på Ærø, hvor Gitte har undervist i en årrække. Gitte stoppede på Ærø i august måned, men Kaja og Andy tager på ferie hos Gitte og får derfor stadigvæk undervisning. Når de er på visit i Pejrup er undervisningen mere intens og målrettet, så Kaja har noget at arbejde med hjemme indtil turen igen går til Pejrup.

Stort tillykke til Kaja, Andy og forældre - vi ved at det hele er lidt mere besværligt, når man bor på Ærø. 

- og Kaja fortsætter med at få fine resultater. D. 19/11 2016 blev Kaja Klubmester i dressur 2016 for Ærø Rideklub, Nr. 2 i Ærøcuppen med deltagelse i 6 af 7 mulige stævner (ÆRR & ÆNSR) og endelig fik Kaja Årets Fighterpokal i ÆRR. Endnu engang tillykke..

 


 

Reklameskilte..

Det er muligt at reklamerer for sin virksomhed, stor som lille - med et skilt i ridehallen. Man bekoster selv skiltet, og betaler et årligt beløb for at have skiltet hængende. Indtægterne fra skiltene vil blive indsat på en særskilt konto, hvor pengene vil gå til indkøb af ting, som alle der kommer på ridecentret vil få glæde og gavn af.

For yderligere information kan Gitte Sejling Ooms kontaktes. 

 

Team Ooms Ridecenter - et hyggeligt og rart sted ved Faaborg på Sydfyn.  

Gitte Sejling Ooms, Pejrupvej 48, Pejrup, 5600 Faaborg, tlf. 2217 2674

Team Ooms Ridecenter

Rideskole og opstaldning af heste og ponyer.