Opstaldning / undervisning / ridning af heste / trailerlæsning

Team Ooms Ridecenter

Opstaldning

Stedet hvor heste får lov til at være heste.....

Team Ooms Ridecenter tilbyder opstaldning til både heste og ponyer i hyggelige og rolige omgivelser. Din hest vil opleve et sted med faste rutiner, få mennesker at forholde sig til og meget foldtid. 

Boksene måler 3x4 m. og 3x3,5 m. og her er plads til femten heste og ponyer.

Ridehallen, som er fra 2013, måler 20x40 m. Der er sikkerhedsspejl langs hele den ene kortside, vandingsanlæg og en rigtig lækker fiberbund. Den udendørs ridebane måler 20x60m. og så er her en rotunde på ca. 20 x 20 m.

Ønsker man god, kvalificeret og seriøs undervisning, gives det til og med M-niveau af Gitte Sejling Ooms. Gitte kontaktes også hvis man ønsker at reservere en boks,

Fra Team Ooms Ridecenter er der ca. 1 km. til Riderute Sydfyn , en rute som strækker sig over 75 km., så udover gode ridefaciliterer er der også rig mulighed for ridning i naturen.

 

Der fodres morgen og aften (hvilket hestene synes at fungerer godt med).

- Wrap udfordres om aftenen i stalden.

- Alle heste bliver lukket ud på fold, tidligt hver morgen. Foldtiden er mellem ti og femten timer, alt efter årstid og vejr. Hvis vejret er til det i sommerhalvåret, står de ude om natten og bliver fodret på folden, de kan dog også komme på stald, hvis det ønskes.

- I vinterhalvåret er der halm ad libitum på folden, om sommeren græs. Man har mulighed for at få ens hest til at gå på en fold, hvor der gives hø. Dette afregnes bagud og udregnes ved at dele den mængde hø der udfodret, med det antal heste som går på folden.

- I stalden er der vaskeplads, strigleplads, solarium og opvarmet sadelrum.

Priser for opstaldning (alle priser er incl. moms)

Priser for tilkøb kan ses nederst på denne side.   

Opstaldning;

Hest kr. 2.025,-                Pony kr. 1.925,- 

  • Krybbefodring morgen og aften (foder ikke inkluderet)

  • Udfodring af stråfoder (stråfoder ikke inkluderet)

  • Ud- og indlukning alle ugens dage, som hestekyndige voksne sørger for (inkluderet i prisen)

  • Udmugning (inkluderet i prisen)

  • Træpiller (7 sække til hest og 5 sække til pony er inkluderet i prisen. Træpiller udover det inkluderet opkræves bagud (se priser for tilkøb) 

  • Halm på vinterfold (inkluderet i prisen).

  • Inkluderet i prisen er også fri afbenyttelse af stedets faciliteter, herunder 20 x 40 m. ridehal og 20 x 60 m. udendørs ridebane. Solarium skal der dog købes poletter til.

Det er muligt at tilkøbe fuldfoder hos Team Ooms Ridecenter eller man kan tage sit eget med. Medbringes eget foder, får man anvist en plads til opbevaring og en plads til at sætte afmålt foder frem. Hø/wrap købes hos Team Ooms ridecenter, andet stråfoder kan kun anvendes hvis dette aftales med Gitte Ooms.

 

Delvis selvpasning (udmugning står man selv for);

Hest og pony kr. 1.525,-              

  • Krybbefodring morgen og aften (foder ikke inkluderet)

  • Udfodring af stråfoder (stråfoder ikke inkluderet)

  • Ud- og indlukning alle ugens dage, som hestekyndige voksne sørger for (inkluderet i prisen)

  • Halm på vinterfold (inkluderet i prisen).

  • Inkluderet i prisen er også fri afbenyttelse af stedets faciliteter, herunder 20 x 40 m. ridehal og 20 x 60 m. udendørs ridebane. Solarium skal der dog købes poletter til.

Bundmateriale bestemmer man selv, der kan dog ikke benyttes halm. Der skal muges dagligt, men bliver man forhindret er det muligt at tilkøbe udmugning - Gitte skal blot vide det senest kl.8.00 den dag der ønskes muget. Det er muligt at tilkøbe fuldfoder og træpiller hos Team Ooms Ridecenter eller man kan tage sit eget med. Medbringes eget foder eller bundmateriale, får man anvist en plads til opbevaring og en plads til at sætte afmålt foder frem. Hø/wrap købes hos Team Ooms ridecenter, andet stråfoder kan kun anvendes hvis dette aftales med Gitte Ooms.

 

Priser for tilkøb:

Horselux Easy (trivelige heste) 10,80 pr. kg.
Horselux Plus 9,50 pr. kg.
Hø/wrap 1,90 pr. kg.
Træpiller 40,00 pr. sæk
Udmugning 35,00 pr. gang
Smed -og dyrlægeassistance, longearbejde etc.  200,00 pr. gang

 

Andre priser:

Manglende udmugning af selvpasningsboks (hvis ejer ikke muger boksen ud bliver det udført for ejer regning)

70,00 pr. gang
Polet til solarium 15,00 15 minutter
Opstaldning ved kortere ophold, er med fuldpasning eks, krybbefoder 125,00 pr. dag

 

 

Hos Team Ooms Ridecenter forsøger vi altid at gøre det så godt som overhovedet muligt for både heste og mennesker.

Vi har en lille hyggelig stald:

  • hvor opstaldning er billig

  • hvor man i sommermånederne kan spare penge på krybbe-og stråfoder, da hestene går på græsfolde og derfor ikke har behov for samme mængde som i vinterhalvåret

  • hvor faciliteterne er i top 

  • og hvor heste får lov at være heste.

 

 

 

 

Gitte Sejling Ooms, Pejrupvej 48, Pejrup, 5600 Faaborg, tlf. 2217 2674
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk