Opstaldning / undervisning / ridning af heste / trailerlæsning

Team Ooms Ridecenter

 


Nyheder


 

 

Endnu et vellykket E-stævne.

Årets sidste E-stævne blev afholdt d. 7. november 2015 og igen var rigtig mange mødt op. Der blev sprunget, redet holdridning og også individuel dressur.

Nogle ryttere red deres aller første stævne og andre havde prøvet det flere gange men fælles for alle er nok, at man har lidt kriller i maven. Men I er alle dygtige ryttere på hver jeres niveau og det viser I os alle gang på gang. 

Der var mange tilskuer og det er dejligt med den store opbakning omkring de stævner og arrangementer der afholdes.

Og så igen........stor, stor tak til de som hjælper - det betyder så uendelig meget. Også en stor tak til sponsorer, BJK Jagt og Rideudstyr, Murermester Palle Jensen og Stofmøllen i Åstrup.

 

 

 

 

 

 

Super lækre julegaveidéer til både børn og voksne...

Vær i god tid med julegaverne.... Der er både veste, trøjer og jakker at vælge imellem, som der bliver broderet Team Ooms Ridecenters logo på.

Der kan bestilles direkte hos DH Reklamebroderi eller igennem Team Ooms Ridecenter. Der er ophængt en bestillingsseddel i stalden og en i ridehallen, hvor man skrive de ønskede varer på. 

 

 

 

Flere måder at have sin hest opstaldet på...

For at tilgodese så mange som muligt har Team Ooms besluttet at lave om på opstaldningen, ved at indføre flere former for opstaldning af heste og ponyer.

Man kan nu selv vælge om man vil medbringe eget foder og stråfoder, men stadigvæk få udmuget, eller om man vil gøre sin opstaldning ekstra billig ved selv at muge ud.

Løsdriften giver også mulighed for selv at have eget foder med. Wrappen er inkluderet i prisen, da det er svært at fodre individuelt.

Se mere om de forskellige muligheder og priser under menuen "opstaldning".

 

 

To glade Team Ooms ryttere.

I weekenden d. 18 - 20 september debuterede to elevryttere ved D-stævne i Svanninge-Millinge Rideklub.

Louise var afsted med Græsmarkens Moon Dancer i dressur om fredagen og spring om søndagen. Begge dage gik rigtig godt og de kom hjem med nogle flotte resulater og fine rosetter.

Camilla var afsted i to springklasser og havde taget Elmslunds Dalton med - de red nogle flotte runder og kom også hjem med en roset og et smil på læben.

Begge piger har part på den pony de deltog i stævnet på og deres resultater kan ses her.

 

Elevstævne d. 12. september

                   blev afholdt en lørdag formiddag, hvor vejrguderne var med Team Ooms Ridecenter, for solen skinnede fra en skyfri himmel.

Forældre og bedsteforældre stod klar til at tage fotos, klappe og rose rytterne og de gjorde det nu også godt.

Det var et par hyggelige timer vi havde sammen, og vi glæder os allerede til næste gang. 

Tak til Konnerup og Co., Højlund Mølle og Beslagsmed Peder Olesen for de fine sponsorgaver. Stævnerne kan kun lykkes når vi hjælpes ad og det er heldigvis aldrig et problem - så stor og hjertelig tak til de, som er så søde at hjælpe.

 

Team Ooms rytter vinder Fynsmesterskab for hold.

Fynsmesterskabet for ponyer gik i år til Trine Lund Petersen, Gudrun-Kirstine Thuesen, Jennifer Gjeding og Anna Westover med en samlet score på 206.772. Og det blev fejret med en obligatorisk vandgang og en tur i ridebanen - det var vist lidt køligt..

Gitte Sejling Ooms har undervist Trine siden Trine startede med at ride på elevhest på Ærø, hvor Gitte også underviser og i dag er Gitte en meget stolt træner.

Trine fik sin egen pony da ambitionerne og ikke mindst talentet rakte til mere end stævner på Ærø, og det er nu endt med et Mesterskab for hold og nogle meget flotte individuelle resultater. Trine rider sit sidste ponyår i år og sikke en flot måde at afslutte det på.

Stort tillykke til de fire piger, som red sig til det flotte resultat d. 6. september - I er super seje. 

 

Forkælede heste og ponyer..

Der er blevet sat to insektsfangere op på foldene, og de er effektive... Hestene bliver nu mindre generet af diverse insekter, og det sætter de nok stor pris på. Vi ved godt den er samlet lidt forkert - det er rettet..

 

Hyggelig udendørs strigleplads...

Kenneth har været i fuld gang med hammer, sav og andre håndværkerting, som lige skal ryddes væk. Han har nemlig lavet en rigtig fin udendørs strigleplads. Og mon ikke den vil blive flittigt brugt - tak for det Kenneth.

 

 

 

To års fødselsdag....

Hjemmesiden har fødselsdag d. 22. maj og der er stadigvæk mange inde og kigge. 

Der har været 45.048 klik på hjemmesidens forskellige sider her på andet år. Det første år var der 44.208 klik, så der har været 840 flere end det første år og det er jo dejligt.

Tak fordi I kigger med og håber i vil fortsætte med at følge os her.

Hyggeligt elevstævne....

Solen var med Team Ooms ridecenter, da der blev afholdt elevstævne d. 11. april 2015.

Stalden summede af aktivitet fra morgenstunden, heste og ponyer blev pudset og poleret og de mange ryttere havde taget familien med.

Der blev redet spring og dressur, der blev uddelt rosetter og fine sponsorgaver fra Bjk Jagt og Rideudstyr, Murermester Palle Jensen, Sydbank og Andelskassen. 

Tak til de som gav en hånd med i løbet af dagen, stor tak til rytterne og tak til alle dem som kom og kiggede med på denne dejlig varme og solrige lørdag formiddag.

 

 

2014 er slut

- og vi er nu gået ind i 2015. 

Team Ooms sluttede 2014 af med manér. D. 14 december red en flok afsted og ønskede god jul til alle de mødte på deres vej og d. 20 december blev der afholdt jule-elevstævne. Og midt i juletravlheden mødte mange op for at ride, kigge på eller for at give en hånd med - tak til jer alle.... Også en stor tak for alle de fine sponsorgaver til; BJK Jagt og Rideudstyr, Murermester Palle Jensen, Andelskassen, Sydbank, Konnerup og Co. og Vester Åby Dagli Brugs.

I stalden er der kommet to nye bokse, i hallen et flot spejl på den ene kortside, der er lagt grus på stien til foldene og løsdriften har fået et hus mere. Så man må sige at der sker noget på det lille ridecenter i Pejrup.

Der er godt gang i rideskolen og store som små kommer uge efter uge og modtager undervisning - og nogle er så heldige at have fået deres første pony, mens andre må skifte fra pony til hest fordi man pludselig er blevet for "gammel" til at ride på pony....

Gitte, Kenneth, Tino og Thor siger hermed tak for 2014 og den store opbakning der til stadighed bliver givet - den betyder meget....... 

Gitte Sejling Ooms, Pejrupvej 48, Pejrup, 5600 Faaborg, tlf. 2217 2674
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk